Så gik den desværre ikke længere for de to danskere. Kort efter den første historie måtte Frederik Hostrup forlade turneringen på en 36. plads til $7.195. Samme beløb blev det til for Kongen, der ellers først netop nu er røget ud som nummer 28.
Derfor desværre ingen danskere videre til dag 2, hvor der bliver spillet ned til vinderen i begge turneringer.
Oprindelig historie
Her ud på de lyse morgentimer gik den desværre ikke længere for det sidste danske håb ved SCOOP Main Event med buyin på $10.300. Det er Frei 'deamon10' Dilling-Kjær, der er sidste dansker ude på en flot 26. plads, der indbringer $35.140.
Det afgørende slag blev et klassisk ræs med mod modstanderens , men to esser på floppet, og så var det løb kørt. De sidste skillinger kom ind med mod to damer, og så er det exit for Frei, der har leveret et helt fantastisk SCOOP med en sejr og en femteplads til følge.
Mens det derfor er slut i den store Main Event, ser det anderledes lyst ud i lillebror med buyin på $1050. Her har vi Søren Kongsgaard og Frederik Hostrup blandt de sidste 37, og de er placeret lige efter hinanden som henholdsvis nummer 13 og 14.
Det skal blive spændende at se, hvad de kan drive det til i turneringen, der har en førstepræmie på imponerende $502.000.
Live: Ingen danskere videre til dag 2
Acemag.dk