Den nykårede mester fra NBC Heads Up Poker Championship, Huck Seed, har nu gang i en ny udfordring. Han vil løbe en 'mile' (1609 m) på under 4.39 min. Den 40-årige pokerpro skal dog have 33-1 på pengene og har ifølge rygterne foreløbigt kun stukket $2000 ud.
Huck Seed har lavet adskillige skøre propbets i sit liv. F.eks. vædede Seed engang $50.000 med Phil Hellmuth. Seed påstod, at han kunne stå 18 timer i havet med vand op til skuldrene. Huck Seed gav op efter bare tre timer, da vandet alligevel var lige lovligt koldt.
Der var selvfølgelig også dengang, Huck Seed sagde, at han ikke ville barbere sig i et helt år. Seed var lige ved at vinde bettet, men efter ni måneder afgik et familiemedlem ved døden, og Seed valgte at barbere sig til begravelsen.
Nu skal Huck Seed altså i gang med løbetræningen. Han har efter sigende ni måneder til at træne før løbet skal gennemføres. Seed var selv en glimrende atlet i sine unge år, hvor han bl.a. var en glimrende basketball spiller.
Doyle Brunson kommenterer i sin nyeste blog på Huck Seeds nye udfording. Doyle og Seed har to gange tidligere væddet om, hvor hurtigt Seed kunne løbe en mile. Begge gange med Doyle som vinder. Det sidste bet blev afgjort for 9 år siden, hvor Seed løb milen på 4.38. Den tid skal han altså 'bare' gentage igen.
Doyle løb selv en 'mile' på 4.18 i sine yngre dage, men nu om dage holder han sig nok til at kommentere, eventuelt stikke ud, på andres løbe-bets.
Du kan læse hele Doyles nye blog her.
Huck Seed i nyt propbet
Acemag.dk