Søndag aften blev der spillet €100.000 guaranteed på Mermaid Poker, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Da turneringen blev afsluttet sent i nat, og røgen havde lagt sig, skulle der synkes en ekstra gang. De tre første pladser i turneringen gik til danskere – guld, sølv og bronze til Danmark.
688 spillere fra alle mulige forskellige lande havde valgt at smide de €150, som en indgangsbillet til turneringen kostede. Der blev kæmpet bravt, og ved finalebordets start lå det ikke i kortene, at de tre danske deltagere skulle besætte de tre første pladser. Bedste dansker startede finalebordet på en 4. plads, men det blev der hurtigt lavet om på, og resten er historie, som man siger.
For alligevel at fuldende historien må vi hellere få med, at 3. pladsen gik til Miracle2 fra Odense, 2 pladsen til Døllen fra Roskilde, mens ijin fra Frederikssund tog sig af sejren. De tre danskere fik henholdsvis €10.000, €15.500 og €24.500 for deres flotte præstationer.
Lige efter turneringen fik vi en kort snak med sejrsherren, som til daglig kalder sig Frederik.
"Jeg er simpelthen så smadret. Det er både min første og dermed også min største turneringssejr." sagde en tydeligt glad vinder, inden han trak vejret og fortsatte.
"Jeg snakker lige med en god ven, som jeg plejer at spille med, og han siger rigtignok, at jeg slet ikke har fattet det endnu, og det har jeg heller ikke."
Vi lader de to venner fejre sejren, og ønsker dem begge en god hovedpine i morgen.
Fra Ace-bloggerne og resten af redaktionen skal der lyde et kæmpe tillykke til de dygtige vindere!
Kæmpe danskertriumf på Mermaid Poker i nat
Acemag.dk