Nebuchad: Mark Vos er jordens afskum

Nebuchad: Mark Vos er jordens afskum

Den svenske storgrinder Jonas 'Nebuchad' Danielsson plejer i sine blogs for svenske expressen at have enten en sjov anekdote eller et anderledes syn på småting i livet på hjerte, men det kan ikke siges at være tilfældet med seneste opdatering.

Her hælder 'Nebuchad' yderligere væske på bålet mod australske Mark Vos, der tidligere har været et stort diskussionsemne for sin hang til at shortstacke på de højeste borde på Full Tilt, hvilket mange mener er med til at ødelægge spillet.

Det er Jonas Danielsson helt enig i, og der bliver ikke holdt igen i bloggen, hvor der står:
"Mark Vos. Tragisk figur eller smart pokerspiller? Meningerne er delte, men når jeg slår op under 'jordens afskum' i ordbogen, så finder jeg rotter, kakerlakker, parasitter og Mark Vos. Hvordan karlen sover om natten og kan holde sig selv ud er ubegribeligt."

'Nebuchad' fortsætter diskussionen med expressens læsere, der også har delte meninger om den australske spiller, der med et plus på små $2 millioner for året måske nok selv er meget godt tilfreds.

Hvis du har mod på at kaste dig ud i vores svenske naboers modersmål, så kan du finde både blog og kommentarer fra en oprørt Danielsson her.
asd