Negreanu raser mod ungdomskæresten

Negreanu raser mod ungdomskæresten

Tilbage i ungdomsårene havde Daniel Negreanu et turbulent kærlighedsforhold til landsmandinden og pokerkollegaen Evelyn Ng, og selvom de blev enige om, at det ikke skulle være dem, har de holdt kontakten ved lige og er gode venner.
Derfor er det stærkt overraskende at se overskriften på den seneste blog fra canadieren, der bærer den kontante titel 'Evelyn Ng ødelagde mit liv'.

I vanlig Negreanu-stil er det dog ikke alt, der er, som det ser ud til, og efter en lang indledning, hvor der bliver lagt i kakkelovnen til den helt store svada, kommer den noget mindre dramatiske forklaring:
For nylig har Daniel modtaget en noget forsinket fødselsdagsgave fra Evelyn i form af spillet 'Rock Band 2' til Xbox, og det har efter sigende betydet, at det ikke er blevet til mange timer udenfor husets fire vægge det sidste lange stykke tid. Alt sammen selvfølgelig skrevet med den sædvanlige ironiske distance.

Udover den underholdende anekdote kigger Negreanu også tilbage på de seneste måneders turneringsspil, hvor han er gået langt i flere turneringer, men har manglet det sidste for at nå dertil, hvor det for alvor bliver sjovt. Han bruger især tid på at ærgre sig over et spil med damerne, han fik lavet dybt i en af turneringerne.

Du kan her finde den meget omfattende opfølgning på den seneste 'Quickie-blog'. Den er på trods af en slet skjult reklame for Negreanus nye træningssite vældigt underholdende.
asd