Med den hastighed, der bliver spillet i millionudfordringen mellem Tom 'Durrrr' Dwan og Patrik Antonius, skal vi nok være heldige, hvis der findes en vinder inden nytår. Efter en lang sej kamp har de to kombattanter dog netop rundet 5000 hænder eller en tiendedel af den samlede udfordring efter en session på lige over 900 hænder.
Sessionen gik til finnen, der efter endt spil kunne trække sig tilbage med et plus på $87.000.
Blandt andet efter en hånd i Pot Limit Omaha, hvor Antonius flopper et set imod 'Durrrr's to par.
Selvom det blev til et delnederlag til Tom Dwan, er han stadigvæk foran i den samlede stilling, hvor det dog nu er næsten lige.
$50.000 er det 'beskedne' plus for amerikaneren.
Antonius haler ind på 'Durrrr'
Acemag.dk