Selvom de fleste efterhånden godt kender Lars Hougaard som andet end Kipsters lillebror, føler Den Røde Haj sig overset. Det skriver han i hvert fald selv i sin nyeste blog på donkr.com.
Årsagen til Lars Hougaards sindstilstand skal findes i statistikken, der siger, han på halvandet år er nået 30 store online-finaleborde - og har nul sejre.....
"Når man kigger tilbage på sådan en liste, ville de fleske mennesker nok ærgrer sig over, hvor mange penge de er gået glip, hvilket jeg naturligvis også gør. Turneringer er så toptunge i deres payouts, at når den negative varians indtræffer på FTs, bliver det dyrt. Jeg har tabt adskillige flips for godt over 15k$, men det er egentlig ikke det, der nager mig. Alt hvad jeg ønsker kan beskrives med et ord: SEJR!," skriver Hougaard, der har masser af sejre i de lidt mindre hverdagsturneringer.
At Lars gerne vil ud af sin storebrors skygge og har store ambitioner kan ingen være i tvivl. Han lover i bloggen en stor sejr i 2009. Og på den måde bevæger han sig forhåbentlig væk fra sin egen påstand:
"På international basis bliver folk nærmest udødeliggjort efter en enkelt stor sejr. Efter én EPT sejr eller et andet stort resultat kan man blive udråbt som værende "blandt verdens bedste turneringsspillere". Jamen for fanden, en dresseret abe kan jo vinde én turnering. Kunsten er jo at man kan gøre det igen og igen og trodse variansen."
Læs hele bloggen her - og se blandt andet listen over den røde hajs 30 finaleborde uden sejr!
Den Røde Haj føler sig overset
Acemag.dk