I en tråd på pokernet.dk anklager flere brugere Bwin for at have lukket deres konti uden grund. Sagerne på pokernet godt minde meget om Jonas Klausen sagen, der endte med et hemmeligt forlig. Jonas Klausen går nu ind i sagen.
Anklagerne mod Bwin går på, at konti bliver lukket med henvisning til, at Bwin er i deres gode ret til at lukke pokerkonti, uden at fremlægge skyggen af bevis. Jonas Klausen derimod blev, i første omgang, direkte anklaget for snyd, hvilket brugerne på pokernet ikke er blevet. ACE har netop talt med Jonas Klausen, som endnu ikke har set tråden på pokernet, og han vil gerne yde assistance i sagen.
"Jeg ved jo ikke om de har snydt eller ej, men ligegyldigt hvad, vil jeg gerne hjælpe med gode råd og f.eks. give mailadresser på de kontakter jeg har hos Bwin." – sagde Jonas Klausen til ACE, da vi fik fat i ham nede i træningscenteret.
Af erfaring ved vi, at den nemmeste måde at komme i kontakt med Jonas Klausen på er via hjemmesiden donkr.com, hvor han også har lovet at være behjælpelig i sagen, såfremt der bliver oprettet en tråd.
Du kan finde tråden på pokernet.dk her.
ACE følger naturligvis sagens udvikling.
Nye Bwin problemer – Jonas Klausen hjælper
Acemag.dk