Nye problemer for Las Vegas

Nye problemer for Las Vegas

Det kører bare ikke rigtigt for Las Vegas. Flere af de store hoteller og kasinoer er i knæ. Finanskrisen har betydet manglende kunder i butikken, og nu er der så opstået nye problemer.

Flere store amerikanske virksomheder har fået økonomisk støtte af staten i forbindelse med den økonomiske krise, og det affødte følgende kommentar fra Barack Obama: "I kan ikke købe et fly til firmaet. I kan ikke smutte en tur til Las Vegas eller Super Bowl for skatteydernes penge", sagde Barack Obama.

Kommentaren har haft store virkninger på antallet af møder og konferencer i Las Vegas. Hvert år plejer mange amerikanske virksomheder at planlægge deres konferencer i Las Vegas pga. de billige flybilletter og billige værelser. Det har Obama sat en effektiv stopper for.

Virksomhederne er simpelthen bange for, hvordan en tur til Las Vegas vil blive opfattet af aktionærer, kunder og ikke mindst medierne. Det har fået borgmesteren i Las Vegas, Oscar Goodman, il at skrive et åbent brev til Obama, hvor han kritiserer udtalelsen i kraftige vendinger. Desuden har Las Vegas søsat en stor reklamekampagne, der skal forsøge at trække virksomhederne tilbage til byen.

Det vil ikke være første gang, at Las Vegas ændrer sit image. Før byen blev kendt som 'Sin City' var Las Vegas kendt som et familiested, der markedsførte sig mod de amerikanske børnefamilier. Nu kan en ny profil altså være under opsejling, som skal gøre det mindre ildeset at holde forretningsmøder i Las Vegas.

Kun tiden kan vise, hvor Las Vegas er på vej hen, men det tager nok et stykke tid, før de får fjernet 'sin' fra 'Sin City'
asd