Terpling: Gammel Dansk til rundstykkerne

Terpling: Gammel Dansk til rundstykkerne

Nattens eneste danske vinder blev Sigurd "Jens_Kiosk" Terpling fra Aalborg, der i Bet4E's €40.000 garanterede endte med at løbe med den største gevinst.

"Vi lavede en deal med 3 mand tilbage, hvor jeg fik mest, €12.400, hvilket var cirka €5.000 mindre end hvad førstepræmien ellers var sat til. Det synes jeg var en god deal, da de to andre var skrappe, og jeg ikke ville risikere at sætte det over styr på et par flips. Det er jo også en god skilling, ikk?" siger Terpling kort efter turneringen til acemag.dk.

Terpling vil mange sikkert kunne huske fra sidste års Online-DM, hvor man blev 2'er i main eventen og vandt shorthanded-eventen under nicket "Fladfisk111". Men selvom han er glad for nattens sejr, så mener  han det er hvad, man skal forvente.

"Ja, det skal jo gerne blive til cirka ti præmier i den størrelse om året, men det er da meget rart lige nu. Jeg har også kæmpet en del med netop den software tidligere, så jeg er meget tilfreds," siger nordjyden, der nu skal få sig en velfortjent, men også meget kort søvn.

"Jeg skal med toget til Dortmund for at spille EPT'en, som jeg har kvallet mig til, klokken lidt over syv, så man må sige det var den rigtige turnering, jeg vandt. Jeg kunne godt være kommet i tidsnød, hvis det var en af de andre," griner han og afslører, hvad en del af præmien skal bruges til.

"Vi skal da have en Gammel Dansk i toget til rundstykkerne, det er helt sikkert!"

Tillykke til Sigurd, og held og lykke i Dortmund.
asd