Det berømte hotel/casino Treasure Island, der ligger næsten lige midt på The Strip, er blevet solgt for $775 millioner. MGM Mirage er sælgeren og gaming-mastodonten Phil Ruffin er køberen.
Phil Ruffin skal af med $500 millioner kontant(!) i slutningen af marts måned, og de resterende $275 millioner skal betales af over to år med 10 procent i rente. MGM Mirage har brug for cool cash - lige nu og her.
Treasure Island kører fint - belægningen er selvfølgelig ikke, hvad den har været - men Phil Ruffin selv mener, at han har gjort et regulært røverkøb.
"Jeg er sikker på, at det er en fantastisk langtids-investering," siger han til avisen Las Vegas Sun.
Billede fra Las Vegas Sun
Treasure Island solgt for $775 millioner
Acemag.dk