Hevad Khan: Halvdelen elskede mig og resten ville dræbe mig

Hevad Khan reflekterer på espn.com over den pokerkarriere, der for alvor tog fart efter sin 6. plads ved WSOP main event 2007. Hevad Khan blev først og fremmest berømt for at opføre sig som en komplet galning, og vi her på Ace havde ham som en varm favorit til at være på alvorlig cocktail af seriøse stoffer. Senere har det vist sig, at sådan er han bare.

Men da han for første gang så sig selv på tv blev han flov.
"Det var virkelig pinligt. Men på den anden side kunne jeg ikke vente på at se næste afsnit. Det var en utrolig tid. Jeg følte mig som en rockstjerne, og jeg var så stolt over at nå så langt," siger Hevad Khan, hvis opførsel affødte stærke reaktioner hos pokerfans over hele verden.

"Halvdelen elskede mig og den anden halvdel ønskede bare at dræbe mig," siger Hevad Khan, der nok er pinlig over sin maniske opførsel. Men han undskylder ikke.
"Det var bare mig. Jeg gjorde det ikke for kameraernes skyld. Jeg levede mig totalt ind i øjeblikket," siger Hevad Khan, der i dag har skruet markant ned for blusset.
asd