BANKO for fem $1-$2 Limit Omaha H/L-spillere

Så blev hånd nummer 25 milliarder delt ud på Pokerstars, og fem glade limit Omaha H/L-grindere vil med garanti have svært ved at få armene ned i det næste lange stykke tid. Desværre vil der nok også være brug for ekstra stærke lykkepiller og intensiv terapi for den sjette mand ved bordet, men det vender vi tilbage til.

Det var nemlig Limit Omaha H/L $1-$2-bordet 'Susilva', der trak vinderloddet. Klokken 10.39 kunne fem Limit Omaha Hi-Lo-grindere i kor råbe: BANKO.

Pokerstars' server var på seriøst overarbejde op til den magiske hånd, og der skete da også mystiske ting i selve hånden. Spilleren 'NeonFrost' timede ud, hvilket normalt er lig et 'fold'. Neonfrost havde fyrstelige $7 med ved bordet, og han protesterede vildt, da han igen fik hul igennem.
"Hvorfor skulle jeg nogensinde folde?," spurgte han.

PokerStars var hurtigt på sagen, og det viste sig, at en fejl havde forårsaget NeonFrosts time out. Og han endte rent faktisk med at vinde hånden.

De heldige spillere var:
NeonFrost: Won high pot og $50.000 og turneringspakke
tupapi777: Won low pot og $50.000 og turneringspakke
FrtSpkndMn: $33.333,33
n47j25s: $33.333,33
chris12080: $33.333,33

Og så tilbage til den sjette spiller, der i det næste lange stykke tid vil være en oplagt kandidat for Dr. Phil.
'Confedrate' fra USA var nemlig lige kommet til bordet. Han sad i første position, men havde valgt ikke at poste blinds, før big blind ramte ham. Den beslutning kostede endog meget dyrt.
I stedet for at score den helt store gevinst fik 'Confedrate' absolut ingenting.

En hånd fra. Og et klik fra.
"Havde jeg dog bare ikke....."
"Hvis jeg dog bare...."
"Hvorfor gjorde jeg også det....?"

Av!
Og så mener vi andre, at vi er uheldige, når vores esser bliver knækket.






asd