Kipster: Målet er at spille godt

Kipster: Målet er at spille godt

Dobbelt WSOP-bracelet indehaver Jesper 'Kipster' Hougaard glæder sig ligesom alle andre til EPT Copenhagen. Med meget flotte resultater fra 2008 i bagagen fristes man til at tro, at et EPT final table må være minimumskravet for en godkendt turnering, men sådan tænker Kipster ikke.

På spørgsmålet om, hvorvidt han opstiller visse krav til placering som eksempelvis top 20 er svaret klart.

"Nej, jeg er slet ikke så resultatorierenteret. Jeg har ikke andre mål, end man altid har. Første skridt er at komme i pengene."

Selvom han mange gange har cashet og gået dybt i diverse turneringer, vil han dog ikke nødvendigvis være skuffet, hvis han ryger tidligt ud.

"Mit primære mål er at spille godt. EPT Copenhagen har været en succes for mig, hvis jeg efter turneringen kan se mig selv i øjnene og være tilfreds med min egen indsats - uanset hvilken placering jeg får."

Hjemmebanen gør EPT til noget særligt. Det er de fleste danske pokerspillere enige om, og Kipster er ingen undtagelse.

"Det er naturligvis sjovt at spille på hjemmebane. Skulle man ramme et final table, kan venner og familie følge med på nærmeste hold."

Skulle EPT'en ikke give afkast, kan der heldigvis tjenes penge på andre måder. Kipster skal nemlig en tur i KB-Hallen og se kampen mellem Gus og Theo.

"Jeg holder sådan set ikke med nogen af dem, men jeg regner da med at kigge ud, og hvis oddset er tilpas, stikker jeg ud på Theo."

ACE ønsker Kipster held og lykke med både EPT og oddset. Følg ham og alle de andre danskere i vores live blog fra på tirsdag.








asd