Theo før boksebraget: Gus' tud er et nemt mål

Theo før boksebraget: Gus' tud er et nemt mål

"Hans næse er et nemt mål"

Så kontant lyder det fra Theo Jørgens en uges tid før boksebraget i KB-Hallen. I et interview med Pokernews giver Theo sit syn på boksekampen og den interne rivalisering mellem ham og Gus.

Theo fortæller, at boksetræner Poul Duville har forsøgt at lære ham at hade Gus gennem de seneste fem måneder, men det virker ikke efter hensigten.

"Jeg kan ikke. Han er en af mine bedste venner. Vi har været venner i årevis, og han er en virkelig skæg og behagelig fyr. Jeg taler med ham hver dag, så jeg hader ham ikke," fortæller Theo og fortsætter:

"Men vi har aftalt, at der ikke er noget, der hedder venskab i de 9 minutter, vi er i ringen. Hvis Gus får chancen for at slå mig ud, har jeg bedt ham tage den, for jeg vil i hvert fald gå efter det."

De to kombattanter er faktisk ret ens, hvad fysik angår. Ved sammenligning er de næsten lige høje, vejer næsten det samme og har omtrent samme armlængde.

"Gus har dog en langt større næse, så den burde være et nemt mål," påpeger Theo.

I interviewet slår Theo fast, at Gus som udgangspunkt havde en edge i dette væddemål, men fordi der ikke står mere end omtrent kr. 200.000 på spil for Gus (ikke et specielt stort beløb for Gus. - red.), tror Theo, at han nu har fået overtaget. Theo har trænet i fem måneder, mens Gus kun har trænet i tre uger.

Kamphanerne vædder evig og altid, og Theo kan også fortælle en lille anekdote om, at tv-holdet, der filmede deres reklame til dansk tv, måtte vente en times tid, mens gutterne færdiggjorde en bordtenniskamp. Væddemål skal jo tages seriøst.

Det skal blive spændende at se, om vi får en knock-out i KB-Hallen. Husk at du kan følge kampen direkte hos Gus-tv.

Læs det lange interview hos Pokernews her.

asd