Godt nyt til railbirds: Arenaen klar i durrrrs millionudfordring

Godt nyt til railbirds: Arenaen klar i durrrrs millionudfordring

Så er arenaen etableret til pokerkometen Tom Dwan aka durrrrs store udfordring, hvor han tilbyder at spille mod alt og alle (undtagen Phil Galfond).

FullTilt har nu oprettet fire $200/ 400d Pot Limit Omaha borde, der bærer navnene durrrr Challenge 1-4, og det ene af to sæder ved hvert bord er naturligvis reserveret til netop durrrr.

Værten FullTilt skriver på sin hjemmeside, at Patrik Antonius er første modstander, og oprettelsen af bordene tyder på, at det ikke varer længe, før to af pokermiljøets vildeste gamblere krydser klinger i en match, der risikerer at sende taberen på fattiggården. 

Durrr fortæller selv, at matchen kan gå i gang hvert øjeblik, det skal være, og at han forventer, at det første slag står i denne weekend.

Også Phil Ivey har taget udfordringen op, og det bliver spændende at se, om durrr overhovedet har råd til at spille high stakes efterfølgende.

Reglerne for udfordringen er, at der spilles 50.000 hænder cash game heads up på et limit, der fastsættes af de to kombattanter, og der skal reloades, hvis en af spillerne sidder med under 75 big blinds.

Vinderen beholder gevinsten og får samtidig en bonus oveni. Hvis durrrr vinder, får han $500.000 af modstanderen, mens han til gengæld må punge $1.500.000 ud, hvis han taber.

Der er udsigt til forbandet go' lir den næste tid på FullTilt, så stay tuned.



asd