Bwin fastholder Jonas Klausen er skyldig

Bwin fastholder Jonas Klausen er skyldig

Jonas Klausen får alligevel ikke får sine konfiskerede penge tilbage. Han er skyldig i at have snydt. Det konkluderer Bwin endnu engang efter at have kigget beviserne grundigt igennem. Den populære danske turneringshaj spillede fra to konti den pågældende søndag, hvor han vandt 'Big Deal', skriver Bwin i en meddelelse sendt til PokerNyhederne.com.
"Upon examination of the records bwin decided to close the account in line with the Terms and Conditions posted on the website.

Bwin stands by its position that fairness and protection for all players is of the utmost importance".

Bwin har tidligere overfor Ace sagt, at de ville forsøge at fremlægge beviserne for offentligheden, men dette er endnu ikke sket og det er dybt bekymrende set ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

Jonas Klausen har under hele forløbet fastholdt sin uskyld, og han er ikke overraskende meget rystet over afgørelsen.
"Ja, det er helt grotesk. Jeg har gentagende gange forsøgt at få Bwin i tale, men uden held. De svarer ikke på mine mails, og de har på intet tidspunkt fremlagt skyggen af bevis for, at jeg har spillet fra to konti. Nu er jeg tvunget til at gå rettens vej for at få mine penge", siger Jonas til Acemag.

Og han tilføjer.
"Du kan roligt sige til Bwin, at Ace har min fulde tillid, så de må meget gerne udlevere de såkaldte beviser til jer!"

Ace følger sagen tæt og arbejder på at få udleveret beviserne, der har ført frem til konfiskeringen af 250.000 kroner fra Jonas Klausen konto.
asd