Den 23-årige professionelle pokerspiller, Casper Toft, vandt i nat Ladbrokes store søndagsturnering. Casper Toft fejede 362 spillere til side inden han kunne slappe af og nyde sejren. Finalebordet var en opvisning i, hvordan man tromler sine modstandere ned.
Selvom Casper lever af at spille poker, så er det altså cashgames og ikke turneringer, som giver smør på brødet. Det var da også Caspers første turneringssejr.
"Jeg fik en ret dårlig start på februar, så med sejren her er jeg tæt på at være even igen, så sejren hjælper da. Det jeg er mest glad for er, at der er kommet hul på bylden, måske giver det noget mere selvtillid." - sagde Casper, da vi talte med ham umiddelbart efter sejren.
Casper Toft har haft en masse sekundære placeringer, så han var glad for, endelig at tage sejren hjem. 1. præmien, som var på 17.500 dollars skal dog ikke bruges på livepoker - i hvert fald ikke lige nu."
"Jeg spiller desværre ikke EPT'en i København, da min rulle ikke tillader det. Jeg har dog spillet til WSOP'en de sidste to år, og jeg skal da helt sikkert af sted igen i år."
Vi ønsker Casper tillykke, og vi glæder os til at følge ham under sommerens WSOP.
Casper Toft vandt søndagsturnering på Ladbrokes
Acemag.dk