Gazes: Dét sætter mit pis i kog

Gazes: Dét sætter mit pis i kog

Den amerikanske pokerpro Bill Gazes, der har spillet med i de højeste spil gennem en generation og derfor om nogen ved, hvad han taler om, har i sin seneste blog offentliggjort en top tre over opførsel, han finder mest irriterende ved pokerbordene. Idéen til listen fik Gazes fra en episode, han selv oplevede for nylig:

Under WPT'en i Mississippi røg han ind i en hånd mod Vanessa Rousso, hvor han gennem hele hånden har en fornemmelse af at være bagud, selvom han kigger ned i kongerne på et bord, der siger .
Alligevel caller Bill Gazes Roussos all in på river, og hun viser ganske som ventet raketterne op, og sender stort set Gazes ud af turneringen.
Det er dog ikke den situation, der irriterer Gazes mest. Det gør det derimod, at han et par uger efter i en sit and go får kritiseret sit spil i netop den hånd af en spiller, der har siddet ved bord med ham i WPT'en.

Kritik fra spillere, der ikke selv har medvirket i en hånd, må dog tage til takke med en beskeden tredjeplads på listen over mest irriterende opførsel.
Nummer to på listen er folk, der konstant brokker sig ved bordet, og sjovt nok er det ifølge Gazes mest irriterende, når de sidder lige ved siden af ham med dobbelt så mange chips.

Den tvivlsomme ære af prisen som mest irriterende opførsel får dog de spillere, der efter en hånd kommer ind i en stor debat om, hvem der først skal vise deres kort.
Der er nok spillere, der vil have en noget anden prioritet i deres top tre, men underholdende læsning er det i hvert fald som altid fra den karismatiske highroller fra Las Vegas.

Du kan finde bloggen i sin fulde længde her.
asd