Hvem skal repræsentere Danmark ved Scandinavian Poker Awards?

Vanen tro bliver Scandinavian Poker Awards afholdt i forbindelse med EPT'en i København. I år bliver ceremonien afholdt den 16. februar på Luux i København, hvor de skandinaviske pokerspillere kan fejre hinanden i muntert selskab.

Fra i dag kan du her på acemag.dk stemme med om, hvilke danske spillere, der skal hædres ved ceremonien. Hvert land stiller med én spiller i hver kategori, og det er op til jer at bestemme hvem der skal repræsentere de rød/hvide farver. Du kan afgive din stemme her.

De danske nominerede er:

Best Live Player
Peter Eastgate
Jesper 'Kipster' Hougaard
Theo Jørgensen

Best Online Player
Gustav Hansen
Christoffer Egemo
Martin El-Kher
Anders 'Sunra18' Rath

Rookie of the Year
Jesper 'Kipster' Hougaard
Peter Eastgate
Rasmus 'Jungleras' Nielsen

Best Performance
Peter Eastgate
Jesper 'Kipster' Hougaard
Rasmus 'Jungleras' Nielsen


Theo Jørgensen

Theo nappede sit første WSOP-armbånd i London i oktober i favoritdisciplinen Pot Limit Omaha. Endelig, vil mange mene, da Theo hører hjemme i den absolutte verdenselite i netop dette spil. Theo blev dermed den kun tredje dansker, der er indehaver af et WSOP-armbånd. Theo er nomineret i kategorien 'Best Live Player'

Jesper 'Kipster' Hougaard

'Kipster' er vel nok den mest eksponerede danske pokerspiller i år. Men hans bedrift retfærdiggør det til fulde. Først vinder han en Sunday Million på PokerStars, så vinder han - som den kun anden dansker - et WSOP-armbånd i Las Vegas. Og minsandten om han ikke vinder endnu et armbånd ved WSOPE. Hvilket gør ham til den eneste nogensinde, der samme år har vundet en WSOP-event både i Las Vegas og London - og så spillede han jo også lige 600.000 kroner hjem til en Ace-læser.

Christoffer 'No-Name' Egemo

Christoffer har haft et fantastisk pokerår, hvor han har kunnet skraldgrine hele vejen til banken. I gennemsnit tjener han 15.000 kroner i timer hver eneste gang han sætter sig for at spille poker på nettet. Danskeren er simpelthen så god, at han nu har svært ved at finde nogen, der tør spille mod ham. Christoffer Egemo er nomineret i kategorien 'Best Online Player'

Martin El-Kher

Martin rundede en million dollars i indtjening i år, og det gør man altså kun ved stabilt spil. Martin har om nogen formået at holde sig til A-spillet, og der er ikke mange, der tør krydse klinger med den skrappe haj fra Amager. Martin er nomineret i kategorien 'Best Online Player'

Peter Eastgate

Verdensmester i poker intet mindre. Peter Eastgate vandt final table ved WSOP og 53 millioner kroner. Dermed er hans plads i historiebøgerne sikret, men spørgsmålet er om det er nok til snuppe titlen som Scandinaviens bedste. Peter Eastgate er 22 år gammel – spiller under navnet 'Isser' og er bosiddende i London. Verdensmesteren er nomineret i to kategorier.

Anders 'Sunra18' Rath
Anders holder sig langt ude af mediernes søgelys, men hans resultater ved den virtuelle filt er ikke til at overse. Anders Rath er en af verdens mest vindende pokerspillere, og selvom han er flyttet ned i det mondæne Monaco skal du ikke være bange for, om han har råd til at betale huslejen. Anders er nomineret i kategorien 'Best Online Player'

Rasmus 'Jungleras' Nielsen

Med tre store internationale finaleborde på et år, har Rasmus 'Jungleras' Nielsen sat en stor tyk streg under sit eget navn. Først spillede han sig på finalebordet ved EPT'en i København, derefter gik turen til Las Vegas, hvor danskeren endte på finalebordet ved Event 44 og endelig var med helt fremme i Master Classic of Poker i Amsterdam – han har dog stadig sin første store sejr til gode, men Jungleras er et god bud på årets rookie.
asd