Hvornår sover Gus?

Hvornår sover Gus?

Det siger sig selv, at der skal lægges nogle timer ved pokerbordet, hvis man på en måned skal kunne bogføre de $2.800.000 i overskud, der indtil videre er Gus' resultat for januar.
Men når man i statistikkerne på highstakesdb finder frem til tal der siger, at Gus i månedens første 27 dage har fået spillet sammenlagt mere end 3.000 timer, så vil den opmærksomme læser nu nok alligevel stille spørgsmål til, hvorvidt det overhovedet er muligt.

Hvis tallene skal passe, svarer det rundt regnet til, at Gus skal sidde placeret ved 5 borde døgnet rundt, og selvom han afgjort hører til den mest aktive del af pokereliten, så må selv en Gus Hansen have brug for et par timers søvn en gang imellem.
Der er da også flere brugere på highstakesdb's forum der har stillet sig selv det samme spørgsmål de seneste dage, men administrationen på siden fastholder, at tallene skulle være gode nok.

Hvis det passer ville det måske være oplagt at spørge, hvorfor Gus ikke har takket ja til 'Durrrr's udfordring, idet han tydeligvis må være vant til en multitabling, der ville få selv Hevad Khan til at se stjerner.

Gus havde iøvrigt i går endnu en meget indbringende aften, og efter en noget sløv start på aftenen kunne han gå i seng små 3 millioner kroner rigere.
Bestemt ikke noget dårligt resultat for den brandvarme dansker, der nu ligger meget tæt med finske Patrik Antonius i kampen om at blive januars største sejrherre.

Et par af de store hænder fra gårsdagens action:

Gus rammer floppet og vinder $227.000 mod 'trex313'

En heldig turn sikrer yderligere $185.000 mod 'OMGClayAiken'
asd