Theo: Det bliver en lige kamp

Theo Jørgensen er klar til at snøre handskerne. Ingen tvivl om det!

Det var nemlig en selvsikker men realistisk Theo Jørgensen, Ace talte med tidligere i dag, og adspurgt om den stærkt ventede boksekamp mellem ham og Gus Hansen, siger han:

"Jeg tror det bliver en meget lige kamp. Det bliver ikke en nem sejr for nogen af os, men jeg ved, at Gustav kun har trænet en tredjedel af, hvad jeg har."

Theo skal have sin træner Poul Duvil med ved ringside til at coache og give moralsk støtte i kampens løb. Og Hr. Jørgensen har da også formået at smide en del kilo og komme i god form ved hjælp af Duvils hårde træningsregime.

"Det har været en god oplevelse at komme i form og mærke forbedringerne i løbet af træningen, men jeg vil ikke sige, at det er det hele værd. For det kan aldrig være en god oplevelse, at tabe en boksekamp til Gustav," bemærker The Jørgensen tørt.

Præcis hvornår kampen afvikles, vides endnu ikke, og Theo Jørgensen siger selv, at det nærmest er ude af hans egne og Gus' hænder. Sikkert er det, at det bliver umiddelbart efter EPT 'en i København er spillet færdig.
asd