19-årig onlinespiller vinder $170.000 på et Bad Beat

19-årig onlinespiller vinder $170.000 på et Bad Beat

Forestil dig at sidde heads up med fire damer efter floppet i et spil No Limit Texas Hold Em, og bare vente på, at vende dine kort og se modstanderens slukørede fjæs, når du skraber chipsene ind med et stort vindersmil på læberne.

Forestil dig så, at din modstander hiver en royal flush hjem på turn og river, mens du ser hjælpeløst til.

Av! Den slags Bad Beats kan tvinge tårer frem i øjenkrogen på selv den hårdeste pokerhaj, men i den 19-årige spiller QUANTOM47s tilfælde var der altså et gevaldigt plaster på såret. $173,693.20, for at være helt præcis.

Det kunne da også kun ske fordi QUANTOM47 deltog i UltimaBets Bad Beat Jackpot system, der er indrettet sådan at alle de spillere, der er tilmeldt ordningen, modtager en del af den samlede pulje på omkring $500.000, hvis en af dem taber en hånd, der hedder quads 8 eller derover.

UltimateBet har nemlig besluttet, at den slags Bad Beats er så vilde, at det skal belønnes, og det nød QUANTOM47 altså godt af – blot ni dage efter at han oprettede sin, i øvrigt gratis, UltimateBet konto.

Det var spilleren RUSTY_1, der sad med den famøse Royal Flush, og til ham går omkring $85.000 for sejren. Det må da være en lidt mærkelig fornemmelse.

Der var 373 øvrige spillere placeret ved de såkaldte Bad Beat borde, og de delte en resterende sum på $85.000.
asd