Tredje gang er lykkens gang: Lokal sejr i Aussie Millions

Det blev efter flere års forgæves forsøg endelig til australsk sejr i Aussie Millions. Stewart Scott erobrede titlen og dejlige AU$2.000.000.

Scott gik til finalebordet som chipleader, og heldigt for ham blev finalebordets eneste kendte spiller, Barny Boatman fra Hendon Mob, busted som den første.

Australieren endte heads up med amerikanske Peter Rho, der har 5 WSOP cashes og et finalebord ved dette års Aussie Millions i rygsækken, men Scott viste format og tog sejren ned.

Dermed levede Scott op til Joe Hachems ord ved åbningen af Main Event:

"I think it's about time an Aussie took home the title. Get your acts together!"

Det er dog ikke helt slut med Aussie Millions, da der resterer flere events, herunder AU$10.000 H.O.R.S.E, der har tæller så prominente navne som Chris 'Jesus' Ferguson, Tony G, Jeff Madsen, Michael Binger og naturligvis Joe Hachem.

asd