Der har ikke været spor af milliardæren Guy Laliberté på Full Tilts highstakes borde den seneste måneds tid. Men nu er forklaringen på hvorfor måske her.
En verserende retssag i Quebec, Canada involverer nemlig en navnebeskyttet mand som en den grad minder om Guy Laliberté. Og det er faktisk ikke en helt ubetydelig sag for det canadiske samfund i den den kan komme til at danne præcedens.
Manden/Laliberté er blevet sagsøgt for 50 millioner canadiske dollars - svarende til cirka 225 millioner kroner - af sin ex-kæresten, som han har tre børn med. Han har siden, de gik fra hinanden forsørget både hende og børnene, men nu vil kvinden altså have mere.
Hun var nemlig uden uddannelse, da hun som 17-årig mødte den 32-årige mand for 10 år siden. Og da manden så efter et årti med fester og rejser dropper kvinden, står hun på bar bund. Men da parret aldrig blev gift, har hun ikke ret til en del af hans formue.
I følge montrealgazette.com har parret delt forældremyndighed over børnene. I første omgang påstod kvinden, at hun modtog bare $500 om måneden, mens efter nærmere afhøring vidste tallet sig at være $35.000. Et beløb hun nu vil have forhøjet til $50.000 om måneden plus de $50 millioner.
Guy Laliberté har alder, bopæl (Montreal), antal børn og milliardærstatus tilfælles med manden i retssagen.
Rygte: Laliberté sagsøgt for 225 millioner af ex-kæresten
Acemag.dk