Friske danske forstærkninger i Deauville

Friske danske forstærkninger i Deauville

I dag er det danskerdag i Deauville. En god flok af Danmarks bedste pokerspillere skal nemlig i aktion i dag til EPT'en på Casino Barriere de Deauville.

Tre af dem er overlevere fra gårsdagens kampe om filten; det drejer sig om Kenneth Gregersen, Jonas Klausen og Brian Jensen. Sidstnævnte har klaret sig videre som bedste dansker, og ligger nu på en 48. plads med en 25.400 i chips.

MEN, i dag kommer kavaleriet den danske pokerære til undsætning. En række af de tunge drenge sætter sig nemlig til bords i dag og forøger de danske vinderchancer temmelig gevaldigt.

Det drejer sig om, Peter Eastgate, Søren Kongsgaard, Lars Hougaard, Nikolaj Ravnholt Adamsen, Martin B. Hansen, Christoffer "-NoName-" Egemo og Frederik Pedersen.

Så selvom det måske nok er op af bakke for Jonas Klausen, der ligger på en 105. plads med 9.600 og Kenneth Gregersen, der med sine 8.800 er på 110.pladsen, så skal det nok lykkes at få nogle danskere med til de helt høje borde.

Her på Ace hepper vi i hvert fald på de danske drenge!
asd