Det blev igen en fin dansk pokersøndag. Danskerne væltede sig i finaleborde. For det meste udeblev den helt store triumf, men en enkelt sejr kunne det dog blive til.
Hos Mermaid var der hele 4 danskere på finalebordet i deres 100.000 euro guaranteed. Desværre blev det ikke til dansk sejr, da bedste dansker blev Gu$$father på 3. pladsen, hvilket gav 9401 euro.
I $150.000 guaranteed på Betway var det også lige ved og næsten. Her ramte 4 danskere sørme også finalebordet. Bedst gik det for Piranha25, der tog 2. pladsen og $21.000. 4. pladsen gik til Drys44, som fik $4.950 for den placering. På 6. pladsen endte Veron6 aka Martin B. Hansen, hvilket gav ham $6.450.
Hos Bet4E tog _Hygnos_ sig af 5. pladsen i deres 25.000 euro guaranteed, hvilket gav 1.452 euro.
I Sunday Warm-Up på Pokerstars blev det desværre ikke til noget finalebord i denne omgang, og det samme var tilfældet på Everest Poker.
I Sunday Brawl på Full Tilt var sejren så tæt på at blive dansk, at det næsten gjorde ondt, da det ikke lykkedes. Jonas Klausen blev nummer 5, og fik 21.933 dollars for det. Endnu tættere på var Lars Hougaard, som måtte se sig forvist til 2. pladsen med en trøstecheck på 55.677 dollars.
Den helt store triumf blev sikret på Party Poker, hvor der var 3 danskere på finalebordet i deres $300.000 guaranteed. Det blev til en 7. og 4. plads før, I_SpooK_Y kunne lade sig krone som vinder. 1. pladsen gav 60.000 dollars.
Ace ønsker alle vinderne tillykke!
Sejr og masser af finaleborde i søndagsbloggen
Acemag.dk