Efter tre år bag roret på et af verdens største og mest brugte pokersites PokerNews.com, siger en af grundlæggerne, John Caldwell, nu stop og trækker sig tilbage.
For få år siden var PokerNews.com en lille hjemmeside med en lille flok medarbejdere, der sad i et trangt kontor og knoklede for at holde trit med en pokerbranche i rivende udvikling.
I dag beskæftiger PokerNews.com over 200 mennesker fordelt over store dele af verden, og siden citeres konstant af andre medier og oversættes til en lang række forskellige sprog.
Den flotte præstation har John Caldwell en stor del af æren for, men det har også krævet hårdt arbejde, hvilket er en af grundene til, at han nu trækker stikket ud og ser frem til at nyde sin fritid i højere grad. Til PokerNews siger han:
"I just felt it was time. I'm looking to change focus, and now felt right. It was, quite simply, time to go. I'm really proud of what we accomplished at PokerNews. In a matter of a little over three years, we went from three guys in a tiny room to one of the largest poker sites on the web."
John Caldwell slipper dog ikke fuldstændig taget I PokerNews. Han vil fortsætte på lavt blus som konsulent i særlige sager, der kan få gavn af hans ekspertise og mangeårige erfaring.
Manden bag PokerNews siger stop
Acemag.dk