Sådan laver du en backing-deal

Backing-aftaler i turneringspoker bliver mere og mere almindelig. Således skulle Ivan Demidov efter sigende være backet - altså ikke selv have betalt noget af indskuddet - ved både hans WSOP og WSOPE-finaleborde.

Aftalerne kan dog variere meget, og der er ingen fast formular for, hvordan procenterne skal fordeles mellem backer og spiller, når det store cash kommer. Den amerikanske profil Bryan Devonshire prøver i en ny artikel/blog dog at komme med sit bud.

"Hvis aftalen er en engangsforstilling, er den procentdel, som spilleren får meget lavere, i modsætning til en længerevarende aftale, hvor spilleren får flere procenter. Selvfølgelig er spillerens rekordliste en vigtig faktor, når man skal finde en passende deal. Som tommelfingerregel giver engangsaftaler 10-20 procent til spilleren, mens længerevarende aftaler giver 35-50%," skriver Devonshire, der kommer med et eksempel og lægger vægt på, at udgifter skal trækkes fra først.

"Da jeg cashede i WPT Championship $25.000 buy-in i April fik jeg $46.410. Jeg fik 30 procent og havde vundet en satelit til turneringen. Men før jeg kunne putte pengene i lommen, skulle make-upen lige fjernes. Jeg spillede to satellitter til $3.000, og min backer betalte Kevin Song $8.500 for at choppe heads-up, eftersom han allerede havde et sæde. Så: $46.410 - $14.500 = 30.910 i nettogevinst. Jeg fik 30 procent svarende til $9.273. Ikke dårligt for tre dages arbejde. Min backer fik $20.000, og vi startede herfra et længevarende samarbejde."

Devonshire kommer i bloggen desuden med fire gode grunde til at backingaftaler er en god idé. Læs dem her!