Schwartz: Glad for mine chips gik til Peter

For to måneder siden bustede Ylon Schwartz som nummer fire ved WSOP-finalebordet, da Peter Eastgate riverede et fuldt hus.

Schwartz havde på forhånd truet med at forsvinde fra jordens overflade, hvis han scorede kassen, og efter han røg ud, snakkede han da heller ikke med nogen, men skyndte sig hurtigt væk.

Her ved PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas er den sympatiske newyorker dog dukket op igen, og ACE har snakket med ham om blandt andet WSOP-finalebordet.

"Når nu det ikke kunne blive mig selv, er jeg glad for mine chips gik til Peter," siger Schwartz, der sammen med Eastgate er de eneste medlemmer af November Nine tilbage i turneringen på Bahamas, hvor 101 spillere senere i dag genoptager spillet på dag 3.

"Hvis Peter kommer på finalebordet, er jeg der også," griner Schwartz.

Se videoen med Ylon Schwartz her!

I øvrigt kaldte den 38-årige amerikaner efter kameraet var slukket sig selv for den næstbedste spiller ved WSOP-finalebordet, mens både Kelly Kim, Dennis Phillips og Ivan Demidov fik en sviner....
asd