ESPN viser WSOPE Main Event

ESPN viser WSOPE Main Event

Den europæiske udgave af verdensmesterskaberne i poker, der blev afviklet på London Clubs International i slutningen af september 2008, bød på et af de stærkeste felter, der nogensinde er blevet set på europæisk grund.

Det kan man blandt andet se ved at tage et blik på de 20 bedst placerede i main eventen. Blandt dem finder man blandt andre den senere vinder ,John Juanda, samt Ivan Demidov, Daniel Negreanu, Mike Matusow og danske Søren Kongsgaard. Og sådan kunne man fortsætte.

Derfor er der formentlig mange, der har set frem til transmissionen, der nu er blevet fastlagt. De i alt otte afsnit kommer til at strække sig over fire søndage på ESPN, startende med 1. februar, og som noget nyt har ESPN ifølge Cardplayer lanceret deres 'Mobile Hole Card Camera', der gør det muligt at fange kortene fra samtlige spillere i turneringen.

I første omgang bliver de fleste shows vist natten til mandag dansk tid, men mon ikke der vil blive rig mulighed for, at eventuelle a-mennesker kan fange udsendelserne som enten genudsendelser eller på pokertube.
asd