Sklansky sår tvivl om Russ Hamiltons skyld

Sklansky sår tvivl om Russ Hamiltons skyld

WSOP vinderen Russ Hamilton var manden bag pokerhistoriens største svindelnummer. Det var konklusionen på rapporten fra Kahnawaki Gaming Commision, der undersøgte superbrugerne skandalen hos Absolute Poker og UltimateBet, men Russ Hamilton er måske alligevel uskyldig!

Det siger den respekterede pokerteoretiker og 2+2 ejer, David Sklansky, nu i en tråd på 2+2. Russ Hamilton er en syndebuk for de rigtige skurke, og Hamilton kan ikke afsløre, hvem de er uden at afsløre detaljer, der kan få alvorlige konsekvenser. Teorien stammer fra en kendt pokerspiller, som har fortalt Sklansky, hvordan det hele hænger sammen. Desværre ønsker vedkommende at være anonym, hvorfor Sklansky blot har nøjes med at viderebringe den vage teori på 2+2.

Flere kendte pokerspillere har fortalt, at de havde modtaget penge fra Russ Hamilton ved hjælp af en pengeoverførsel fra 'Sleepless-kontoen', der var en af de mest vindende superbruger-accounts. Denne konto var i øvrigt registreret under navnet Lauren Makar - og ejeren af hendes hjem var ingen ringere end Russ Hamilton. Derudover blev en af superbrugernes ip-adresse ligeledes sporet til et hus ejet af Russ Hamilton.

Brugerne på 2+2 har da heller ikke umiddelbart den store fidus til Sklansky eller hans anonyme kilde for den sags skyld.

Læs hele tråden her.
asd