Sådan spiller de den: Sidste handske i online cashgame

Scenarie 3: Stor mand vs. stor mand


Blinds er $5/10. Din stack er flotte $2.590, og du har i det store hele haft en forrygende session. Sammen med en anden ved spiller ved bordet har du knust al modstand i snart tre timer. Du har til gengæld ikke spillet en eneste større pot mod den anden store spiller ved bordet, og du vil også helst være fri. Med hans $2.700 kan han som den eneste spiller ved bordet knække dig i en enkelt hånd. Omvendt har han på intet tidspunkt virket specielt interesseret i at rode sig ud i problemer mod dig. Men så kommer situationen – selvfølgelig. Det er jo poker, det her.


Du sidder under the gun, og det er den store gut i big blind. Du har lavet indtil videre lavet et minimum af moves fra under the gun-positionen, men nu samler du op.
Du raiser til $40. Alle folder, men den store fyr i big blind går ingen vegne. Han reraiser til $100 ligeud. Du vælger at calle de $60 ekstra.


Flop:


Big blind better $199 ud i potten på $200.


Hvad gør du? Hvorfor?


Erlandsen: Reraise til $550

Hvad: Reraise

Hvorfor: Jeg reraiser til $550. Det er simpelthen for svagt bare at folde her – det har jeg slet ikke fået nok information til. Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvor jeg står, før jeg kan folde sådan en hånd. Jeg synes, det er ok bare at calle preflop, men på floppet, bliver jeg så nødt til at sætte mit informations-reraise ind. Og det er et informations-reraise, det vil jeg gerne understrege. Hvis han giver mig på nakken derfra, så må jeg folde. Så må jeg tro på ham. Men jeg folder altså ikke bare til de $199, sådan som hånden er forløbet. Jeg vurderer, at han har AA, KK eller AK. Men jeg bliver også nødt til at finde ud af det. HVIS det er en AK, som han spiller på den måde, så må han slippe den til mit reraise. Hvis han har AA eller KK, så finder jeg ud af det med mit reraise. Jeg er ikke på nogen måde så tæt knyttet til mine damer, at det kommer til at koste mig stakken, men cashgame handler meget om at lægge pres på dine modstandere. Og jeg må have noget information. Hvis han for eksempel bare caller mit reraise, så vil jeg være klar til at træde bremsen. Så vil jeg håbe på at få lov til at checke den ned. Det lugter lidt af esser eller konger. Men som jeg ser det, bliver jeg nødt til at finde ud af, om hans historie holder vand. Det sørger mit informations-reraise for. Jeg er klar til at tro på hans historie, hvis han står imod mit reraise.


Wendt: Den skal re-re-raises

Hvad: Fold – med forbehold

Hvorfor: Jeg må tage et forbehold her. Jeg vil ikke calle ham preflop, jeg vil tre-bette ham. Jeg vil gøre det til omkring $280. Jeg vil vide, hvor jeg står. Hvis han re-re-re-raiser mig, så smider jeg mine damer her. Hvis han caller, så vil jeg måske prøve igen på floppet, men det er ikke sikkert. Så kan han meget vel have mig slået, og det er lige præcis grunden til, at jeg vil reraise før floppet. På den måde kan jeg faktisk spare penge, hvis jeg er oppe imod esser eller konger. Og det kunne det godt ligne. Ved at spille den med re-re-raise før floppet markerer jeg, at jeg er stærk, og hvis han så følger med eller endda giver mig på nakken, så må jeg begynde at tro på hans historie. Jeg er klar til at slippe mine damer her, og i det aktuelle scenarie må jeg folde dem. Men jeg havde spillet dem anderledes selv. For det første for at tage potten ned med en god hånd, for det andet for at vise ham, at han ikke kan løbe mig over ende og for det tredje for at spare penge i sidste ende, hvis han virkelig skulle have esser eller konger.


Hilm: Ingen grund til kamikaze

Hvad: Fold

Hvorfor: Det er et underligt scenarie, det her. Der sker nogle underlige ting. Min første indskydelse er helt klart, at han har esser eller konger, men det kunne også være en es-konge. Det er de muligheder, der er, mener jeg. Han har en af de tre hænder. Men hvor står jeg? Det er meget, meget svært at sige. Han preflop reraise er meget lille. Mistænkeligt lille. Og når floppet så lander, byder han fuld pot. Så han får altså bygget en saftig pulje hurtigt alligevel her. Jeg må folde mine damer her. Jeg folder til hans bet på $199. Han vil fortsætte med at bette, og jeg ved ikke, hvor jeg står. Hvis jeg skal raise hans bet, skal jeg gøre det til minimum $500, og det er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til. Jeg ser ingen grund til at fyre halvdelen af min flotte stack af på at tilfredsstille min nysgerrighed, når det hele lugter langt væk. Jeg får selvfølgelig knaldgode odds på hans preflop reraise, og det ligner faktisk sådan en hånd, hvor jeg kunne tage alle hans penge, hvis en dame havde landet på bordet. Men det gjorde den ikke, så nu slipper jeg den.

Pro'erne har talt. Men hvad skete der så i virkeligheden?

Scenarie 3: Har han ikke allerede fortalt dig det?

De tre pro'er har overtaget spilleren 'Yosimakhi', der også spiller $5-10 cashgame. Yosimakhi caller de $199. Turn er . Big blind better nu $444, og Yosimakhi caller igen. Stakken er nu svundet ind til $1.847.

River hedder , og big blind better nu listige $333. Yosimakhi caller, og big blind viser .

Yosikmakhi har $1.514 tilbage af sine flotte $2.590 efter den hånd. Så meget kostede det at være for nysgerrig.

Lad være og prøv det derhjemme!

 

asd