Ukendt russer slår til i Vegas

Ukendt russer slår til i Vegas

"Russerne kommer, russerne kommer" eller noget i den retning skrev Daniel Negreanu i en blog i august måned med henvisning til de russiske spilleres fine WSOP og snarlige erobring af pokerverden.

Siden viste både Ivan Demidov og Stanislav Alekhin sig frem ved WSOPE Main Event, hvor de blev 2'er og 3'er, og Demidov fulgte op med en flot (ingen skam at tabe til Eastgate) andenplads ved WSOP Main Event.

Så noget tyder på at canadiske Negreanu kan få ret. Og endnu en russer har nu gjort sit til at opfylde spådommen. Det er den unge Evgeny Serebryakov, der i går vandt en $5.000-sideevent ved Five Diamond Poker Classic på Bellagio, Las Vegas.

I alt 143 spillere var med i turnering, som Serebryakov vandt foran en stor og jublende russisk rail med bla. de fornævnte Demidov og Alekhin på plads. En anden ung russer, Artem Ivanenko, blev i øvrigt nr.7.

Der er $240.000 til det nye russiske navn for sejren.

Поздравляю вас!

asd