Javel Hr. Minister

Javel Hr. Minister

Mange pokerspillere kan gå et helt liv uden at ramme et af de store søndagsfinaleborde. Sådan er det ikke med Simon Ravnsbæk. Han plejer at være med helt fremme hver eneste søndag, og i nat var ingen undtagelse. Under navnet Ministerborg vandt han €150.000 GTD hos Betway samtidigt med, at han spillede finalebord hos Mermaid. Det er overskud. Bogstavelig talt. Selvom Simon måtte tage til takke med en femteplads hos Mermaid - efter at være blevet suget ud med AK mod A3 - så fik den unge århusianer €5.500 + $37.500 yderligere til rullen.

Simon Ravnsbæk er et kendt ansigt i vores søndagsblog. Han spiller under navnene Ministerborg, Borg123 og Cyborg11. Har spillet poker i 5 år og levet af det i 4. Derudover har den 26-årige pokerspiller en bachelor i økonomi, som han tog for at have noget at falde tilbage på, hvis kortene en dag skulle blive iskolde. Simon spiller fortrinsvis cash games, men søndagen er sat af til turneringer.
"Ja, jeg er hovedsagelig cashspiller, og det vil jeg altid være. Turneringer spiller jeg om søndagen, og man kan sige, at det er cash, der gør det muligt. I starten var det bare 2K dollars ud ad vinduet, men nu har jeg holdt regnskab, og de sidste par år har det givet overskud", siger Simon til Acemag.dk.

Og navnet 'Ministerborg' - det er der selvfølgelig også en historie bag.
"Jamen det skyldes, at jeg havde en lærer, som tit kaldte mig Ravnshøj, Ravnsborg osv. i stedet for Ravnsbæk. Det holdt ved, og jeg bliver så kaldt Borg blandt venner. Minister stammer fra, da jeg begyndte at spille poker. Her råbte jeg og mine venner minister til hinanden, hvis nogen af os havde gjort noget sindssygt. Sådan blev navnet til".

Stort tillykke med den flotte præstation!
asd