Ny sæson 'High Stakes Poker' skydes i december!

Ny sæson 'High Stakes Poker' skydes i december!

Selvom udsendelserne fra årets WSOP Main Event oplevede en markant fremgang i seertallet, så er der nok ingen tvivl om, at den største tv-begivenhed for pokerinteresserede er 'High Stakes Poker', hvor de bedste spillere og største personligheder i pokerverdenen bliver samlet til en omgang cashgame med et buyin, som almindelige dødelige kun kan drømme om.

Til sæson fem, der bliver skudt i dagene fra 19-21. december, vil minimumsindskuddet være hævet fra $100.000 til $200.000.
Hvilke spillere, vi får fornøjelsen af at følge i den nye sæson, vil producenterne ikke løfte sløret for. Der er dog ifølge Mori Eskandani, en af mændene bag showet, god grund til at se frem til premieren:
"Jeg er rigtig spændt på at se den blanding af spillere, som vi har fået bragt sammen til denne næste sæson af High Stakes Poker. Vores seere kan se frem til at blive underholdt."

I de foregående fire sæsoner har man blandt andre kunnet opleve Phil Hellmuth, Doyle Brunson, Daniel Negreanu, Patrik Antonius og danske Gus Hansen, så der er noget at leve op til fra producenternes side.

Hvis du vil varme op til den nye sæson ved at se ældre afsnit, kan de findes her.
asd