Eastgate snuppede lillebrors WSOP-sæde

Eastgate snuppede lillebrors WSOP-sæde

Det var Peter Eastgates lillebror, Casper Eastgate, der vandt det sæde, som Peter indtog i Las Vegas. Det skriver B.T. i dag.

Pladsen til WSOP main event - verdensmesterskabet - vandt Casper Eastgate ved at være den mest aktive danske spiller på Ladbrokes.com for hele 2007.

Men kort efter at Casper Eastgate var udpeget som vinder af WSOP-pladsen, kontaktede han Ladbrokes for at overdrage det til sin 22-årige bror, Peter Eastgate. Det bekræfter Richardt Funch, countrymanager i Danmark for Ladbrokes.

"Vi kan bekræfte, at det var Casper Eastgate, der kvalificerede sig til WSOP-pladsen. Vi har ingen problemer med, at Peter Eastgate fik pladsen i stedet. Vi er kun glade og stolte over, at vi har været med til at sende vinderen af sted. Det er kun positivt for dansk poker. Men det er da naturligvis lidt specielt, at den ene kvalificerede sig og den anden spillede finalen, fortæller Richardt Funch til B.T..

Casper Eastgate er under 21 år, og dermed for ung til at spille WSOP main event, hvor aldersgrænsen netop er 21 år.

asd