Nyt Pokernet kontor åbner i Århus

Nyt Pokernet kontor åbner i Århus

Der er mange gode grunde til, at danskere klare sig godt i poker og generelt betragtes som pokerfolk blandt alle nationer i verden.

Årsagerne hertil er mange. Én af dem bunder i, at danskere generelt set har et mere afdæmpet og samtidig analytisk gemyt end for eksempel vores sydeuropæiske artsfæller. Et karaktertræk vi i øvrigt deler med vore nordiske brødre. Alt i alt er vi meget sammenlignelige i Norden, men vi har noget som brødrene ikke har. Danmark står nemlig et trin højere på seriøsitetens trappestige, skriver PokerNet Kontoret i en pressemeddelelse.

"I 2006 tog Danmark et kvantespring og rykkede det som der indtil da foregik af internetbaseret sparring og meningsudveksling og rykkede det ud i den fysiske verden. Verdens første pokerkontorfællesskab så dagens lys i København. Man spiller ikke mod hinanden, men i egen kamp over internettet mod alverdens modspillere. Kollegaerne på kontoret bruges til at udvikle sit eget spil og til at skabe øget motivation for at præstere så godt som muligt. Nu har konceptet vist sin værdi gennem en periode på to år, og en lillesøster bliver undfanget i Smilets By i december." fortæller en stolt idémand Thomas Bigum.

Århus får landets andet PokerNet Kontor, og denne gang er der ingen usikkerhed om konceptets holdbarhed.
"Nu handler det om at lave det perfekt set i forhold til de risici vi ikke turde løbe ved opstarten af det første kontor." beretter den 31-årige Kontorchef der er ingeniør af uddannelse.

En af kontorets lejere, Sune Hansen mener at en god effekt af at sidde på et kontor frem for derhjemme er, at det ikke forstyrrer familielivet, og der er også håndgribelig fordele i forhold til eget spil.
"Det er jo sværere at gå på tilt, når der er andre til stede", hvilket betyder at forstyrrende raseriudbrud er ugleset blandt kontorets brugere. Så hellere tage en pause og mødes i sofaloungen til en diskussion om spilteorien i den enkelte situation. Blev den rigtige beslutning truffet? Hvad skal jeg vælge at gøre næste gang?"

Yderligere informationer om PokerNet Kontoret kan indhentes via email: info@pokerkontoret.dk eller telefonisk henvendelse til Thomas Bigum tlf.: 61 46 99 66
asd