Højt at flyve, dybt at falde. Sådan siger det gamle ordsprog, der må siges at være meget beskrivende for den situation, den finske superstjerne Patrik Antonius gennemgår ved onlinebordene i øjeblikket.
Efter at have oplevet massiv modgang i oktober måned, hvor han endte med et massivt tab på over 3,5 millioner kroner, så har november måned indtil videre formet sig noget mere positivt.
Det betyder, at man snart halvvejs inde i november måned finder Antonius på førstepladsen på highstakesdb's liste over de mest vindende spillere online med et plus på mere end fire millioner.
Det betyder med andre ord, at han allerede på nuværende tidspunkt har tjent flere penge i november, end der blev tabt i hele oktober.
Nede på listens femteplads finder man Gus Hansen, der efter den vanvittige oktober måned med næsten 15 millioner i overskud må "nøjes" med et mere beskedent overskud på små to millioner for november måned indtil videre.
I den mere uheldige del af listen finder man blandt andre John Juanda, der har måttet notere et minus på næsten fem millioner indtil videre, mens David Benyamine som nummer fjerdesidst endnu ikke ser ud til at have vendt den negative stime, der placerede ham som den mest tabende spiller i oktober.
Du kan finde listen over de mest tabende og mest vindende spillere her.
Antonius topper
Acemag.dk