Ladies only: Østrogen Poker Champ

Ladies only: Østrogen Poker Champ

To Acemag-brugere har startet en pokerturnering udelukkende for kvinder. Den hedder Østrogen Poker Champ, og det nye tiltag fortjener at komme ud til offentligheden. Eva og Trine har skrevet dette indlæg i vores forum:

Vi synes for få piger spiller poker. Derfor har vi taget initiativ til Danmarks sjoveste pokerturnering, kun for kvinder - Østrogen Poker Champ.

Champagnen var på køl, i loftet var der svagt lyserødt lys, og tapas på menuen. Stiletter klikkede mod gulvet, og i stedet for mænd i skjorteærmer sad der festklædte kvinder rundt om de ovale grønne pokerborde.

Lørdag den 4. oktober var der pokerturnering kun for kvinder på Club Retro i Overgade - og mændene var dedikeret til at være dealere og bartendere - "Østrogen Poker Champ" er blevet til, da vi ønsker flere kvinder til pokerbordene.

Vi spiller poker flere gange om ugen. Vi foretrækker at spille live på grund af det psykologiske aspekt. Det er desuden noget helt specielt at være kvinde i en mandsdomineret verden. De kære væsner med ulige CPR-numre har det med at undervurdere os kvinder og tro, at vi er ude at stand til at bluffe. Lad dem bare blive i den tro.


Vi sidder ofte som de eneste kvinder til turneringer, og det vil vi rigtigt gerne lave om på - derfor har vi nu, lavet vores egen hjemmeside som stadig er under opbygning...

"Hold da kæft hvor er du en heldig so"
Denne kommentar blev smidt i hovedet på mig til en pokerturnering. En rigtig lille ækel skaldet mandsling kunne ikke lade være med at vise sin frustration, efter at han blev slået ud af mig i turneringen. Heldig---tjae. Jeg havde 14 rene outs på floppet, og var rent faktisk favorit til at vinde hånden---det vidste han bare ikke. Outs- det er ikke et ret kendt ord for mange mennesker i Danmark, men ved at surfe lidt på vores hjemmeside så finder du hurtigt ud af, hvad de enkelte engelske pokerord betyder.

Kvinder kan godt spille poker- og ofte er vi også noget bedre end mange af mændene. Der er bare for få af os som spiller, og som interesserer os for at blive dygtigere.

Smalltalk poker er et sted, hvor du gerne skulle blive dygtigere til at spille poker. Især turneringspoker er noget vi vil koncentrere os om. Efterhånden som siden udbygges, vil du finde mangt og megen info, som gerne skulle hjælpe dig, til at blive en bedre spiller. Internettet har gjort det en del lettere at være kvinde i en mandsdomineret sportsgren. Spillere som Anette Obrestad og Michaela Johansson er unge kvinder, som har gjort det fantastisk godt på især Internettet og vundet mange millioner fra mænd. Poker kan læres af alle - det er et forbistret sjovt spil, og man bliver hurtigt grebet af det. Vær ikke i tvivl- poker er ikke hasard. Det handler ikke om held, men om dygtighed. Vores påstand er, at alle, som gider investere tid i at lære spillet ordentligt at kende, vil ende som vindere i det lange løb. Det kræver en indsats og tålmodighed. Det er jo typiske kvindelige dyder, og derfor har du en rigtig god chance for at blive en dygtig pokerspiller.

Østrogen er ren pokerpower.

Eva og Trine

Onkel Ace ønsker jer held og lykke med projektet!
asd