Ace-mobil: Revet rundt i Randers

Ace-mobil: Revet rundt i Randers

I følge biblen skabte Gud på sjettedagen mennesket i sit eget billede. Han sagde til dem, de skulle være frugtfulde og formere sig i stort antal. Derefter skabte Gud alle dyrene, som menneskerne skulle regere over. En travl dag.

På sjettedagen af Ace-mobilens tur rundt i Danmark sprøjtede besætningen endnu en gang sine chips til højre og venstre og gjorde sig selv mere eller mindre til grin.

Sælger-Morten, Praktikant-Mikael og den indbudte pro Rehne "Carlos" Pedersen formåede faktisk overhovedet ikke at komme ordentligt i gang, inden det hele var slut - og det til trods for en fin struktur med forholdsvis dybe stacks.

Praktikanten udviste stor mangel på pokerkendskab og måtte lade livet efter en time. Sælger-Morten fulgte snart efter, mens Carlos trods alt lige kneb sig ind i den bedste halvdel.

Som alle de andre klubber Ace-mobilen er kommet fordi, var de lokale udmærket opmærksom på den addede value og mødte talstærkt op. Ligesom i Herning tidligere på ugen var der totalt udsolgt, hvilket betød 48 startende spillere og et par stykker på venteliste, der kom med senere.

Og endnu engang var det et hyggeligt besøg, hvor gæstfriheden var enorm, men resultaterne elendige. Et mønster, som gerne skulle brydes på syvende og sidste dagen, hvor vi triller forbi Farum.

I følge biblens ord er syvende dag reseveret til hvile, men det er der ikke plads til, når Ace-mobilen vil forsøge at slutte af med et brag. Læs succeshistorien i morgen.

asd