Nu må det da snart være slut. De dårlige nyheder kommer i en lind strøm fra World Poker Tour Entertainments hovedkontor, og det er vel kun de allermest optimistiske spekulanter, der kan se en fremtid for det engang så stolte navn i pokerens verden. Nyeste krisemelding fra WPTE er, at de lukker deres online poker og casino site den 14. november. Sitet var en del af Cryptologic Netværket, og det WPTE står til at betale netop Cryptologic en hulens bunke penge fordi sitet ikke har levet op til forpligtelserne.
WPTE havde således bundet sig til at skabe en omsætning på 750 millioner dollars om året, og hvis dette mål ikke blev nået, så skulle WPTE selv til lommerne og finansiere det resterende. og der er som bekendt ikke meget at komme efter i disse lommer...
Det er vist kun et spørgsmål om tid før World Poker Tour Entertainment bliver erklæret konkurs.
WPT lukker deres online site
Acemag.dk