Danmarks måske mest succesfulde pokerspiller i 2008, Jesper "Kipster" Hougaard mærker nu en af bagsiderne ved at være en offentligt kendt person. Han er således i flere omgange blevet kontaktet af svindlere.
"For et par uger siden fik jeg en mail fra en Laila Hougaard, der skrev at hun havde nogle vedhæftet nogle familiebilleder, som jeg skulle åbne. Men jeg rørte slet ikke ved den, for heldigvis har jeg ingen Laila i min familie," fortæller Kipster, der desuden har været udsat for nøjagtigt samme scam som den svenske topspiller Slaktarn.
"For et par måneder siden skrev den her journalist fra Cardplayer, Craig Tapscott, i en mail, at jeg efterhånden var blevet en anerkendt spiller, og han spurgte om jeg ville deltage i diskussion om nogle hænder til magasinet, hvilket jeg da gerne ville," fortæller Kipster og forsætter:
"Han sendte så noget materiale, men da jeg trykkede på linket, poppede min antivirsus-program op og sagde, det var en trojansk hest, hvorfor jeg naturligvis blev mistænksom, og siden har jeg faktisk hverken kontaktet ham eller hørt fra ham," siger Kipster, der senere fandt ud af, at det ikke var det rigtige Craig Tapscott - som rent faktisk er journalist hos Cardplayer - der havde kontaktet ham.
Trods de to episoder føler Kipster sig nogenlunde tryg.
"Jeg har haft en IT-mand ude og installere antivirus-programmer osv. Men det er da lidt ulækkert, at nogen opretter en e-mailadresse bare for at gå direkte efter mig. Det er trods alt mit levebrød, der står på nettet."
Kipster afviser moster Laila
Acemag.dk