Søren Kongsgaard kunne desværre ikke gå hele vejen på Sunday Million-finalebordet, men kunne alligevel sætte $69.000 ind på rullen for en flot fjerdeplads.
Blinds på 400k/800k pressede efterhånden spillerne, og Kongsgaard gik all-in for sine sidste 10 millioner chips mod spilleren Allanon, der kaldte med sin knægte mod danskerens toere.
Desværre ingen hjælp til Kongen, der ellers virkede som om han havde kontrol over bordet og masser af selvtillid. På et tidspunkt, hvor de er rimelig lige, men Kongsgaard har færrest siger han i hvert fald pænt nej til en deal.
Spilleren aty79 spørger om de skal choppe even, men til det svarer Kongen:
"Lol, no way, Jose."
Ganske humoristisk af Kongen, der havde bemærket at amerikaneren aty79 var fra San Jose.
Søren Kongsgaard vandt i juni den største af søndagsturneringerne og skal nok vise sig igen!
Fjerdeplads til Kongen
Acemag.dk