Kun en Konge består

Kun en Konge består

Massakren fortsætter. Clint Eastwood, Charles Bronson, Sylvester Stallone og Arnold kunne i fællesskab ikke have gjort et bedre stykke arbejde end alle de væmmelige udenlandske pokerspillere, der har vippet danskerne ud en efter en.

Kun en ud i alt 18 danskere består ved World Series of Poker Europe - men det er til gengæld en Konge. Og det er og bliver altså et godt kort.

Dag 2 bød på ærgerlige dansker-exits på stribe - noget, vi er ved at være lidt for vant til her i London. Først faldt Stefan Raffay, derefter Mads Andersen. Et eller andet sted derimellem sluttede festen også for Smukke Karsten. Et par timer senere svømmede Den Røde Haj ind i et unfair hajnet - lokket derind af sine egne raketter.

Og så var de to.
Martin Vallø og Søren Kongsgaard, og de så til gengæld skarpe ud. Vallø begyndte ligefrem at ramme: Et set mod top to par - et heldigt setup, som tydeligt overraskede Vallø.
"Der sker sgu syge ting i dag," sagde en optimistisk Martin Vallø, der i den hånd smed Roland DeWolfe på porten.

Men ak. Eller rettere: AK - Valløs skæbnehånd.
Ikke nok med, at Vallø lige skulle finde big slick på knappen, floppet skulle selvfølgelig også smide det sidste es på bordet, så Brian Townsends to esser i hulen fik fuld betaling. Farvel og tak til en dybt, dybt skuffet Vallø, og så er vi fremme ved nutiden.

Søren Kongsgaard er sidste dansker ved WSOPE. Endnu en flot præstation af Kongsgaard, der dog overnatter med 'kun' 41.400 chips - vel under average på 108.100.

67 spillere resterer. Der er penge til 36. Og vi skal have en ny mester i år.

Dronningen er død. Leve Kongen.



asd