Ingen hestepenge til danskere

Når final table i £2.500 H.O.R.S.E. turneringen under WSOPE starter i eftermiddag er det uden dansk deltagelse og med Howard Lederer som chipleader.

Gårsdagens spil sluttede, da Phil Hellmuth røg som nummer 12. Dermed stiller 11 spillere til start i dag, men altså ingen danskere. Faktisk var der overhovedet ingen danskere i pengene.

Bedste mand med dansk pas blev Martin Vallø, der endte som nummer 20 - fire pladser fra pengene. Gus Hansen fik en 23. plads ud af de 110 startende spiller.

Når spillet starter i eftermiddag er det med Howard Lederer som suveræn chipleader. Der er £77.000 til vinderen - godt halvdelen af det Jesper 'Kipster' Hougaard tog hjem for sin førsteplads i årets første WSOPE event.  
asd