Jesper 'Kipster' Hougaard kom til WSOP £1.500 ved at ramme alt og alle ned ved Ace/Betfair Bootcamp. Den stil fortsætter han med ved finalebordet i London, hvilket har gjort ham til chipleader med kun seks spillere tilbage.
"Det ved ikke, hvem de er oppe i mod. Jeg kom forrygende fra start og ramte alt," griner danskeren, der nu er på vej mod sit andet bracelet.
Der er£144.218 (1.4 millioner kroner) til vinderen.
"Det er ikke så meget pengene, jeg går efter, men mere armbåndet. Tænk at kunne vinde to armbånd samme år. Det vil være helt vildt," siger Kipster på en telefon fra London.
Det kan godt være, at han ikke skeler så meget til pengene, men det gør Jesper Andersen derimod. Han blev nummer to ved Ace/Betfair Bootcamp og skal dermed have 50% af Kipsters gevinst.
"Det er helt vildt det her. Jeg følger hver eneste hånd. Vi så jo ude til arrangementet, at Kipster er god til at spille de store stacks. Men jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med det her, men på den anden side, hvis der er nogen, der kan gå hele vejen, er det Kipster," siger Jesper Andersen til Ace.
Kipster: "Jeg går efter armbåndet!"
Acemag.dk