Svenskerne tror, at de har fået sig en poker-superstjerne i form af 'Slaktarn', der i et lille halvt års tid har huseret på de dyre Full Tilt-borde. Det fremgår i et interview, som pokermagazine.se bringer.
Den 27-årige svenske highroller bor stadig hjemme hos mor og far, men overvejer snart at flytte.
"Jeg har altid været bekvemmelig af natur. Men jeg tænker da på at flytte snart. Måske til en større by," siger den svenske globetrotter, der ikke står frem ved navns nævnelse.
Og 'Slaktarn' ser tydeligvis rigtig god value i at spille med de tunge drenge på Full Tilt. Og især når Gus sidder der, så må Slaktarn bare ned at sidde.
"Personligt synes jeg, at Gus er en jättefisk på Omaha (den svenske udtryksmåde, red.). Jeg har det let med ham, og han kalder alt for meget ned," siger Slaktarn, og den slags tale ligner jo unægteligt en gang svensker-hån.
Vi appellerer til Gus om at slukke for tv'et, lægge pizzaen væk, lukke 15 ud af de 17 igangværende spil på computeren ned, og så ORDNE den svenske bums en gang for alle.
Vi kan ikke have svenskere, der render rundt med den slags snak.
Slaktarn er i øvrigt nede med cirka $400.000 for september måned på Full Tilts dyre Omaha-borde. Det ser ud til, at vores kæphøje svenske ven må blive boende hos mor og far et par måneder endnu.
Slaktarn: Gus er en jättefisk
Acemag.dk