Der er mange penge på højkant, når Peter Eastgate og resten af 'November 9' sætter sig til bords for at afgøre verdensmesterskabet i poker. Chipleaderen hedder Dennis Phillips, og han har tænkt sig at holde sin føring hele vejen til mål. Phillips har derfor søgt professionel rådgivning ikke hos Daniel Negreanu, Doyle Brunson eller nogen af de andre kendte turneringshajer. Næ, Dennis Phillips fra St. Louis har valgt den mere ukendte Roy Winston til at forberede ham til det store slag.
"Jeg stoler på mit eget spil og jeg har ikke planer om at ændre synderligt på det, men jeg er smart nok til at vide, at jeg altid kan lære mere", siger Phillips til Cardplayer.com.
Roy Winston har vundet mere end $2.500.000 i turneringspoker og har blandt andet vundet World Poker Tour Borgata Poker Open.
WSOP chipleaderens hemmelige våben hedder Roy Winston
Acemag.dk