Ifølge highstakesdb.com har 20-årige Christoffer Egemo Hansen rundet den magiske grænse på en million dollars i indtjening i 2008.
Nu brokkker pro'erne sig jo godt nok over, at highstakesdb ikke altid er lige præcist, men faktum er i hvert fald, at den unge dansker har klaret sig uhyggeligt godt i år.
Egemo står som den mest vindende spiller online i Texas No Limit Hold'em - en helt suveræn præstation af online-kanonen. Det har taget danskeren omkring 54.000 spillede hænder at nå frem til den position.
På den samlede rangliste er der dog langt op til det glubske pokermonster fra Frankrig, David Benyamine, der har et plus på $3,6 millioner. Vildt som den mand altid er sulten.
Godt gået Egemo!
Egemo runder $1.000.000
Acemag.dk